Inner Wheel Distrikt 45

Opdateret: 20.08.2019  
Skip Navigation Links
 

Distriktspræsident for Distrikt 45
2018-2019

 

Dine N. - Brørup-Holsted I.W.

Siden er ved at blive opdateret mvh IT-Konsulenten
Information
 
Inner Wheel´s distrikt 45 dækker Midtjylland fra Lemvig til Århus og Samsø, og fra Horsens og Juelsminde til Esbjerg. Distriktet har omkring 540 medlemmer fordelt på 21 klubber. Alle klubber mødes en gang om måneden, dog ikke i juli.

Distriktspræsidenten

Visioner for Inner Wheel året 2018-2019 ved distriktspræsident Dine N.
 
Klubbens liv
 
Klubmøderne, som holdes på en hverdagsaften oftest med spisning, kan være meget forskellige, men har altid et program, f.eks. foredrag, virksomhedsbesøg, udflugter osv. Ofte er der faste programpunkter som f.eks. 3 minutter, klubmeddelelser og dagens digt.
Alle klubber samler ind til velgørende formål, som kan være lokale, landsdækkende eller internationale. Inner Wheel Danmarks årsindsamling støttes af alle landets klubber.


Modtager af Årsindsamlingen - 2018-19 vil gå til Lukashuset

Inner Wheel Danmarks Årsindsamling 2017/18:
Distrikt 46 valgte på Forårsdistriktsmødet lørdag den 4. marts projektet "Landsorganisationen af kvindekrisecentre" til modtager af Inner Wheel Danmarks årsindsamling 2017/18. Læs mere om foreningen på www.lokk.dk.
Checken vil blive overrakt på Landsmødet på Nyborg Strand oktober 2018.

Årsindsamlingen for 2016-17 gik til foreningen "Broen", her modtog Foreningen i alt 309.000 kr. på Landsmødet i 2017. De 234.00 kr. var fra "Årsindsamlingen" plus 75.000 kr. fra Distrikt45. Årsindsamlingen for 2015-16 gik til Børns Vilkår, her blev der overrakt en check på 191.000.kr., De modtog en check på samme beløb 191.000 kr.
Inner Wheel Danmarks årsindsamling startede helt tilbage i 1986 og har siden doneret omkring 4.500.000 kr.til forskellige formål.
Oversigt over de mange forskellige foreninger, der har modtaget donationerne.

Mange klubber har desuden litteraturkredse, motionsklubber, kulturklubber osv.
På distriktsplan indsamles frimærker, dåseringe  www.daaseringe.dk og lysestumper,  hvor overskuddet går til velgørenhed. Desuden indsamles briller til et hospital i Sierra Leone.
Af og til går flere klubber sammen om at holde et intercitymøde.
 
Organisationen
 
Landet er delt op i 5 distrikter. Hvert distrikt ledes af en distriktspræsident i spidsen for en distriktsbestyrelse. 2 medlemmer fra hvert distriktsbestyrelse danner nationalbestyrelsen (Tidl. Dansk Inner Wheel Råd), som ledes af nationalpræsidenten.
Hvert 3. år holdes der ”generalforsamling” - Convention - på verdensplan. Næste Convention skal holdes i Indien i 2021.

   I april 2018 blev det afholdt Convention i Melbourne, Australien. Her ses det danske hold.
 
I alle ”embeder” vælges man for et år ad gangen.
Distriktsbestyrelsen udgør sammen med klubbernes delegerede: Distriktskomiteen, som mødes 2 gange årligt til distriktsmøde. Klubberne har på skift ansvaret for afholdelsen af et forårsdistriktsmøde, og i efteråret mødes repræsentanter fra alle klubber på Nyborg Strand til et efterårsdistriktsmøde den første lørdag i oktober; om søndagen holdes der et landsmøde.
Inner Wheel året går fra 1. juli til 30. juni og slutter med en kædeoverrækkelse i slutningen af maj eller begyndelsen af juni måned. Mødet arrangeres af den tiltrædende distriktspræsidents klub.
 
Historie
 
Inner Wheel er startet i England i 1924 af kvinder, hvis mænd var medlemmer af Rotary.
Rotary´s ideer har i vid udstrækning præget Inner Wheel, og i mange lande spiller forholdet til Rotary stadig en stor rolle.
På Convention i Istanbul vedtog Inner Wheel en historisk ændring i optagelses kriterierne for kommende Inner Wheeler: Alle kvinder der er fyldt 18 år, og kan gå ind for, og støtte op om Inner Wheels formål: ”Venskab, hjælpsomhed og international forståelse” , kan inviteres og optages som medlemmer. Man behøver ikke længere have en relation til Rotary eller Inner Wheel for at blive medlem.

 
 
 


Se oversigt over kommende klubmøder i:


Inner Wheel Danmark

er en del af en verdensomspændende organisation: International Inner Wheel, med klubber i 104 lande, opdelt i ca 168 distrikter og med over 108.000 medlemmer i ca 3900 klubber.
I Danmark er medlemstallet knapt 3.000 medlemmer i 103 klubber.
Inner Wheel har konsultativ status (NGO) ved FN.
Inner Wheel er et kvindenetværk med plads til personlig udvikling, venskabelige relationer og engagement i hjælpearbejde.
Inner Wheel hjulet symboliserer rotationsprincippet, der på skift giver medlemmerne mulighed for at tage medansvar for klubbens aktiviteter.
Inner Wheels formål er:
- at fremme og styrke venskaber
- at yde hjælp og støtte
- at fremme og styrke forståelse mellem mennesker, både lokalt og internationalt

Sitemap

Admin

Powered by Marcisoft WendtCMS